Om Klinikken

Om klinikken

 

 

Stefan Tølbøll - Indehaver

 

Uddannet kosmetiker/hudterapeut med over 7 års erfaring, bosiddende i København med min kæreste Nicholai. Jeg lægger stor vægt på resultatorienteret hudpleje og dermed det synlige/mærkbare resultat i mine behandlinger.

 

Mit speciale er avanceret hudterapi og kropsbehandlinger, hvor jeg specielt har arbejdet meget med behandling af akne og rosacea. Som wellness- og cupping massage ekspert, har jeg stor erfaring med hhv. løsning af dybe spændinger og reducering af appelsinhud/cellulite.

 

Med uddannelse i threading teknik (hårfjerning med tråd) og med over 7 års erfaring indenfor sugaring, har jeg været med siden starten, da disse hårfjerningsmetoder kom frem i Danmark. Som sugaring ekspert udfører jeg alle slags hårfjerningsbehandlinger inkl. brazilian på kvinder og mænd.

 

Det at behandle er for mig mere end bare behandlingen i sig selv. Jeg går meget op i at skabe resultater i samarbejde med klienten og vejlede optimalt igennem hele processen, så vi får det bedst mulige resultat. Jeg lytter meget til klienternes ønsker, men er samtidig realistisk og ærlig omkring, hvad der kan forventes. Følger klienterne min vejledning, så skal vi nok opnå et fantastisk resultat.

 

Jeg har i mine yngre år haft problemer med uren hud, men fik med professionel hjælp styr på situationen. Det var hér, jeg fik blod på tanden til at hjælpe andre mennesker i samme situation. Jeg søger hele tiden at udvikle mine kompetencer inden for branchen, men forholder mig stadig kritisk overfor nye ting på markedet. Jeg vil ikke bare læse, at et produkt eller en behandling virker – jeg vil se det på egen krop.

 

Gudskelov er vi ikke alle sammen ens, og det samme gælder for hudtyper. I denne forbindelse kan jeg garantere, at grundig vejledning kombineret med professionelle behandlingsforløb og skræddersyet hjemmepleje af huden er genvejen til optimale resultater, hvad enten du har problemer med uren, fedtet, dehydreret, sart eller sensitiv hud.

 

Jeg har tidligere arbejdet på de omtalte og kendte hudplejeklinikker Beauty Avenue Spa & Brow Bar og SkinDifferenz, som begge ligger på Frederiksberg. Siden hen har jeg været medejer af den nu anerkendte hudplejeklinik Holistic Beauty, men har nu valgt at stå på egne ben og derfor solgt klinikken fra og startet Element Copenhagen.

 

Som person er jeg meget positiv og nærværende, og jeg sætter en stor ære i, at mine klienter føler sig tilpas under hvert besøg. Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i Element Copenhagen.

Simone M. Pedersen

 

Jeg er uddannet kosmetiker fra Cph West. Jeg har 7 års erfaring indenfor kosmetiker branchen. Jeg valgte under uddannelsen at tage speciale i negle, da jeg elsker at få det resultat frem som mine kunder vil have. Selv neglebidere kan få et helt fantastisk resultat, og måske helt lade være med at bide negle.

 

Jeg har siden skolen taget videreuddannelser til negletekniker og vippetekniker.

 

Min vippetekniker uddannelse har jeg taget hos Lash Bar Academy og jeg bruger derfor produkter fra Blink.

 

Jeg er uddannet i gelenegle fra mærket Trendnails, og uddannet i Shellac fra CND.

Jeg har plukket ud af de produkter som jeg synes er nogen af de bedste på markedet.

 

Da jeg altid har haft en lidt kreativ side, så nyder jeg virkelig at kunne udnytte dette på mit arbejde. Jeg er perfektionist og går ikke på kompromis med kvaliteten. Hos mig er du som kunde altid i centrum og jeg sætter en stor ære i, at du som kunde er tilfreds med resultatet.

 

Jeg ser meget frem til at se dig i Element Copenhagen

 

Element Copenhagen | Knabrostræde 14, 1210 København K | tlf: 29 28 28 95 | info@elementcopenhagen.dk